I kølvandet på mit sidste indlæg om ikke at have en mening om alting (her sidder jeg og har lige oprettet bloggen, og spytter det ene indlæg efter det andet ud lige efter hinanden på én og samme aften - der er ligesom taget hul på en byld i ved...) synes jeg det ville være passende at komme ind på noget inden for samme kategori.
Her til eftermiddag sad jeg og så Kurt&Courtney på Netflix (god dokumentar forresten), og på et tidspunkt var der én af de medvirkende der sagde noget i retningen af, at Kurt Cobain virkelig var en god lytter, og at de fleste mennesker faktisk ikke er ret gode til at lytte. De venter egentlig bare på selv at få taletid. Sådan var han ikke. Han var en god ven.
De er lidt en uddøende race, de der mennesker der virkelig lytter til hvad du har at sige. Det er blandt andet også derfor jeg ikke er særlig god til at small-talke. Jo vist, for høflighedens skyld kan det da være meget godt at small-talke lidt med én du render ind i fra folkeskolen...
Men jeg ville ønske jeg kendte flere mennesker, som virkelig havde lyst til at lære mig at kende. Som virkelig havde lyst til at lytte hvad jeg havde at sige, og som ikke - som så mange andre ting - var forgiftet af vores zapper-kultur og konstant tilpasser sig efter hvad der er mest interessant for dem selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar